Unghundeholdet er for dem, der har afsluttet et hvalpehold, og som gerne vil arbejde videre med lydighedstræning og samarbejdstræning. Træningen giver deltagerne mulighed for bl.a. at snuse til de forskellige øvelser, som findes i DcH's konkurrenceprogram.

 

Der arbejdes videre med lydighedsøvelserne fra hvalpeholdet, og deltagerne introduceres til brugshunde arbejdet med bl.a. feltsøg, spor, apport og halsgivning. Der arbejdes desuden med mange forskellige samarbejdsøvelser med og uden redskaber.

 

Hundeføreren skal medbringe følgende ting til træningen:


  • Vaccinationstest og hundeforsikring (Kun første træningsdag)

  • Prutteposer 

  • Små lækre godbidder – gerne 2 forskellige slags (150-200 gram)

  • Godbidstaske eller store tilgængelige lommer. Godbidderne skal være lettilgængelige for dig som hundefører, så en plasticpose eller en bøtte i lommen duer ikke. 

  • Fast halsbånd (Ikke kvælerhalsbånd)

  • Dressurline på ca. 2 meter m. carabinhager i begge ender (Ikke flexline)

  • Vandskål og vand 

  • Tæppe eller måtte 

  • Yndlingslegetøj (2 ens stykker legetøj)


Nyheder

Sponsorer